2022
Værket er en genopbygning af den mur, som før stod i matrikelskellet mellem Rådmandsgade 34 og nabobygningen. Her var der otte garager med rødmalede porte, som husede en del af baggårdens kreative rum. Garagerne er væk i dag, og det samme er matriklens forhus.
Foreningen Astrid Noacks Atelier har bevaret mursten fra forhuset, som blev brugt til MURværket inspireret af garagernes bagvægge. Indvielsen skete en mørk og kold decembersøndag med opsætning af en bronzeplade på muren med følgende inskriptionstekst:
GENTRIFICERINGS MONUMENT I
INDTIL 2017 LEVEDE OG SKABTE MANGE ET KREATIVT
FRIRUM I DENNE BAGGÅRDS BYGNINGER
OG I DET SMUKKE GÅRDRUM SAMT GARAGER
MED RØDMALEDE PORTE.
MED MUR- OG TAGSTEN FRA MATRIKLENS TIDLIGERE
FORHUS GENOPFØRTES MURVÆRKET OG
NICHER AF FORENINGEN ASTRID NOACKS
ATELIER I 2022
Inspireret af Astrid Noack-citatet: »Her går det for fulde drøn i Rådmandsgade: Dag og nat arbejdes i denne gård. Når jeg slutter ved 1-2-tiden begynder klejnekogning i et rum ved siden af mig. Gassen leveres her fra mig til 4000 klejners kogning hvert døgn. 7 morgen begynder blikken - og kobbermesteren og så noget efter tager jeg på vej igen. Desuden er her saddelfabrik og meget andet stille arbejde og stille familieliv i kælderen i forhuset, hvor der sælges tobak - hyggelige folk, ligetil, som dem jeg kan lide i Paris”