1999
Groblaa er et kunstprojekt, som blev præsenteret på en udstilling i Aalborg Kunstpavillon og senere etableret som et permanent blomsterbed med 1800 blå hyacinter, der blomstrer som en blå firkant om foråret i Kildeparken, Aalborgs skulpturpark.
Groblaa er Aalborg stavet bagfra. Blå er fantasiens, drømmens og uendelighedens farve. Projektets ide er at minde aalborgenserne om den opfordring, der ligger gemt i byens navn, til at lade poesiens blå blomst folde sig ud.