2001
Tranen, Gentofte Hovedbibliotek
Et storslået værk, der behandlede sagen om den danske 17-årig gymnasieelev Mads Trærup, som i 2000 blev fængslet i 72 døgn for at have deltaget i den internationale demonstration mod ulighed under et Verdensbank-møde i Prag.
En minimalistisk vægudsmykning inspireret af teknomusik tjente som baggrund for store print med tekster fra avisudklip og internetsider, foto og artefacts fra sagen. På gulvet kunne man tage plads i gennemsigtige oppustelige stole og høre lyd fra samtaler, mens loftet var fyldt med lyserøde demonstrationsballoner.
Kirsten Dufour, Finn Thybo Andersen sammen med Maria Karlsson og Rune Geertsen.